Stress er ikke en sygdom, det er helt naturligt. Men hvis vi ikke kan håndtere stress og udsættes for en stor mængde stress i for lang tid, kan det gøre os syge.
Derfor giver det mening at lære om stresshåndtering.
Det afgørende for om vi bliver syge, er hvordan vi påvirkes af stress. Nogle mennesker kan holde til en stor mængde stress før de bliver syge. Andre mennesker kan holde til meget lidt, og bliver hurtigt syge.
Nogle mennesker er gode til at sige fra, når de oplever for meget stress. Andre mennesker har svært ved at sige fra, og vælger at udholde det som stresser dem, på trods af at det er skidt for dem. Sidst nævnte type, er oftest dem som udvikler sygeligt stress, netop fordi de ikke siger fra, men bider smerten i sig og fortsætter for længe.
En måde at lave stresshåndtering, er ved at træne hjernen, så du kan modstå en større mængde stress. Træningen går ud på at vi øver os i at rette vores opmærksomhed mod noget som virker afstressende på os. Nøgleordet er altså opmærksomhed. Prøv at tænk lidt over det. Det er vores opmærksomhed som styrer hvad vi bruger vores tid på, og hvad vi lader påvirke os.
Ofte er vores opmærksomhed styret helt automatisk, og dermed fungerer vores stresshåndteringsstrategi også automatisk. Du tænker altså ikke over eller er bevidst omkring, hvad du retter din opmærksomhed på. Ofte sker det bare helt automatisk på baggrund af nogle mønstre i vores hverdag. Morgenkaffen du drikker, når du tænder fjernsynet, når du kigger på telefonen eller når du spiser. Der sker bare automatisk.
Det giver mening at blive mere bevidst omkring vores måde at håndtere stress, så vi kan eventuelt kan ændre på den.
Det kan vi gøre, ved at opnå en større kontrol over vores opmærksomhed, så vi er mere bevidste om, hvor vi retter den hen. Så du rent faktisk smager kaffen og maden i din mund og overvejer, om du virkelig vil se fjernsyn nu? Eller at du tager et valg om ikke at scrolle på din telefon, fordi du hellere vil dyrke en hobby?
En kilde til god stresshåndtering er altså, at vi lærer at rette vores opmærksomhed i den retning vi ønsker for os selv.
Med denne mere bevidste opmærksomhed, kan vi i højere grad vælge, hvad vi tillader at påvirke os. I sidste ende kan kaffe, snacks, telefon, instagram og fjernsyn være distraktioner, som til en hvis grad er gode for os. Men hvis det bliver vaner som tager alt vores tid, kan det være stressfaktorer og distraktioner, som afleder os fra at gøre noget andet, som faktisk er bedre for os.
Nøglen er at lære at blive bevidst om vores opmærksomhed, så vi kan navigere i alle de distraktioner og stressfaktorer, som hele tiden påvirker os.
Læs mere om opmærksomhedstræning her: Træning af opmærksomhed
Nu vil jeg lære dig lidt mere om stress. Fordi et solidt fundament for stresshåndtering, er at forstå hvad stress er og hvordan det fungerer.
Hvad er stress?
Stress kan opdeles i medicinsk stress, psykologisk stress og fysiologisk stress. Disse forskellige typer stress påvirker os konstant i varierende grad.
I medicinsk sammenhæng ser man stress som noget, der er forårsaget af en påvirkning og denne påvirkning kaldes en stressor. Stressoren kan være fysisk, kemisk eller biologisk, f.eks. traumer, infektion, kulde, varme og støj.
I psykologisk sammenhæng, ser man på hvor stor mængden af stressorer er, om stressorerne skyldes noget kognitivt, og/eller noget følelsesmæssigt. I denne sammenhæng er forholdet mellem person og omgivelser afgørende for, om en person oplever stress. Hvis personen oplever for stor ubalance i dette forhold, vil det medføre en stress tilstand.
I fysiologisk sammenhæng, ser man på stress som en aktivering af den sympatiske del af nervesystemet. Nervesystemet består at em parasympatisk del og en sympatisk del. Den sympatiske del, er den som sætter vores krop i “beredskab” eller “alarm tilstand”. Det er denne del som er aktiv når vi skal kæmpe eller flygte.
Forestil dig, hvordan du vil reagere, hvis du møder en bjørn ude i skoven. Den tilstand som opstår inden i dig, når du møder noget så farligt som en bjørn, skyldes aktivering af det sympatiske nervesystem. Du mærker f.eks. hjertebanken og en øget puls.
Systemet aktiveres også, hvis vi overbelastes af psykologiske eller medicinske stressorer, som før beskrevet. Dette er meget uhensigtsmæssigt, da det gør, at vi begynder at nedbryde kroppens ressourcer. Hvis denne tilstand fortsætter over lang tid, risikerer vi at “bryde sammen” pga. af stress.
Ud fra denne viden om stress, handler stresshåndtering om, at vi lærer at opdage når vores sympatiske nervesystem er aktiveret. Fordi når vi har lært at opdage det, kan vi foretage handlinger, som aktiverer vores parasympatiske nervesystem, så vi afstresses.
Undgå et sammenbrud med stresshåndtering
Det er muligt at undgå et sammenbrud, selvom at du måske allerede er hårdt udfordret af stress. En strategi til dette, er at lære at aktivere det parasympatiske nervesystem, når du har en kraftig aktivering af dit sympatiske nervesystem. Vores parasympatiske nervesystem, får kroppen til at gå i afslapningstilstand.
Med øvelser som træner din opmærksomhed, kan man du lære at aktivere dit parasympatiske nervesystem. Træning af opmærksomhed, kan du læse mere om her;