Træn mental sundhed i naturens ro
Træn din Mentale Sundhed, gennem træning i naturen. På en guided tur, strækker vi roligt kroppen, arbejder med tankestrømme og lærer at blive mere opmærksomme på omgivelserne.
Hjernens evne til at ”koble af” fra det som stresser dig styrkes og på den måde reduceres vores stressniveau. Et lavere stressniveau er også fremmende for din fysiske sundhed, fordi det bidrager til ro i hele kroppen. Konceptet er baseret på nyeste forskning inden for Mental Sundhed og Mindfulness.
Du undervises i teknikker, som du kan anvende i din hverdag. Vi bruger naturen, fordi den giver en ro, som bidrager til effekten af de teknikker du undervises i.
Programmet henvender sig til begynderen, men også den som allerede kender til mindfulness og bare gerne vil dyrke mere af det.
Alt hvad du undervises i er evidensbaseret og tager udgangspunkt i min erfaring med mindfulness og mental sundhed, min uddannelse i idrætsvidenskab, samt mit afsluttende bachelorspeciale om opmærksomhedstræning.
