Dette indlæg vil gennemgå teorien om oplevelsen af sammenhæng og hvordan den er relevant i forhold til at skabe ro og forbedre din mentale sundhed. Først vil jeg gennemgå teoriens kerne. Herefter vil jeg give konkrete eksempler fra hverdagen på, hvordan teorien er relevant.
Sunde mennesker
Teorien er grundlagt af sociologen Aaron Antonovsky, i bogen Helbredets mysterium (2003). Ifølge Antonovsky besidder sunde mennesker oplevelsen af sammenhæng, som udgøres af elementerne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
Begribelighed
Begribelighed omhandler, hvorvidt en person oplever påvirkninger fra indre og ydre stimuli som ordnet, sammenhængende og struktureret, så det, der sker omkring en, opleves tydeligt og ikke som larm. En person med en stærk følelse af begribelighed vil opleve, at de stimuli personen møder er forudsigelige, eller at de senere bliver det for personen, hvis de kommer som overraskelser.
Håndterbarhed
Håndterbarhed handler om, hvorvidt en person oplever at have ressourcer til at imødekomme de krav, som stilles af de mange stimuli, vi møder gennem dagen. Ressourcerne inkluderer støtte og hjælp fra personer omkring en, samt de værktøjer man selv har til at møde hverdagen. En person med en stærk følelse af håndterbarhed vil ikke opleve sig som offer for omstændighederne, eller at livet er uretfærdigt.
Meningsfuldhed
Meningsfuldhed er motivationskomponenten og handler om, hvorvidt problemer og krav er værd at investere energi i, og om problemerne opfattes som udfordringer frem for byrder. Når problemer opfattes som udfordringer, vil de i stedet være en kilde til forandring for personen, hvormed problemerne altså er med til at skabe en følelse af meningsfuldhed.
Hvis du kan indføre disse tre komponenter i dit liv, vil det ifølge teorien øge din oplevelse af sammenhæng, som er medvirkende til at fremme sundhed. I følgende afsnit vil jeg fokusere på, hvordan teorien kan bruges til at øge din mentale sundhed.
Sådan skaber du oplevelse af sammenhæng
Vi begynder med begribelighed. Det grundlæggende i at øge din begribelighed er at overveje, hvordan du er påvirket af stimuli. Et simpelt og konkret stimuli kan eksempelvis være en lyd. Er lyden behagelig for dig, vil den nok ikke påvirke dig til at gøre så meget.
Men hvis lyden er støj, kan den opfattes som en stressor, og hvordan reagerer du så på den? Kan du blive, hvor du er, bevare roen og fortsætte hvad du er i gang med, og sige til dig selv, at støjen snart forsvinder? Eller skynder du dig at komme væk fra stedet og fare rundt, indtil du er et sted, hvor der ikke er støj?
Hvilken måde du håndterer stimuli på, har indflydelse på din mentale sundhed.
Høj og lav begribelighed
Med en høj grad af begribelighed vælger vi løsning nr. et, som er at bevare roen og benytte vores evne til at være forudsigelige. I løsning nr. to udviser vi en lavere grad af begribelighed, fordi vi skynder os at reagere på støjen og komme væk, før vi på nogen måde når at tænke, at støjen måske forsvinder helt af sig selv igen.
Lad os tage fat i et andet eksempel med en anden type stimuli, som fungerer på samme måde. Et eksempel kan være livsomstændigheder. Dette er et psykologisk stimuli, som hele tiden påvirker os. Hvis vores livsomstændigheder er, som vi forventer dem, og de behager os, vil vi umiddelbart ikke blive påvirket til at gøre så meget.
Øvelse i begribelighed
Luk øjnene og tænk på en situation hvor du oplevede noget ubehageligt, som du tænker påvirker din mentale sundhed.
Stil dig selv følgende spørgsmål
- Hvad var det ubehagelige stimuli? (fx. en lyd, smerte, kritik, konflikt)
- Hvordan reagerede du i situationen? (fx. Forhastet, impulsivt, afventende, tålmodigt)
- Hvordan påvirkede måden du reagerede på, din mentale sundhed? ( fx. positivt, negativt, neutralt)
- Hvis du kunne ændre på din reaktion, hvordan vil du så gerne reagere en anden gang?
- Hvilken forskel kan det gøre for din mentale sundhed evt. at reagere anderledes?
Forandring i livsomstændigheder
Forestil dig, at en af dine livsomstændigheder pludseligt ændrer sig. Det kan være, at din chef tager dig til samtale og informerer dig om, at de desværre er blevet enige om at opsige dig.
Dette kan opfattes som en stressor for dig. Hvordan reagerer du i denne situation? Finder du en ro i dig selv, som har forudsagt at dette er noget som kan ske for nogle mennesker og dermed også for dig, når du har et arbejde? Eller kommer situationen som en totalt uforudset hændelse, som du slet ikke er mentalt forberedt på, som dermed får dine tanker at løbe forvildet rundt, i frygt for at du aldrig får et nyt job igen?
Det vil være helt normalt at reagere ret kraftigt på et så stort skift i dine livsomstændigheder. Så i denne situation vil spørgsmålet være, hvor hurtigt du genfinder en balance, hvor du kan sige til dig selv: ”Alle kan være uheldige at blive fyret. Men det er en del af at være på jobmarkedet. Derfor gør det ikke noget, jeg kan altid finde et nyt job”.
Hvis du i løbet af kort tid kan forholde dig til situationen på denne måde, udviser det en høj grad af begribelighed. Du har en forståelse af, at situationen er naturlig og den truer ikke dit eksistensgrundlag. Hvis du i stedet går i panik og dine tanker går i selvsving i flere uger og aldrig når til en ro, hvor du stoler på, at du finder et nyt job, udviser det en lav grad af begribelighed. Situationen er ét stort kaos for dig, frem for at være ordnet og struktureret.
Mental balance
Begribelighed er dermed en komponent, vi kan undersøge, i hvor høj grad vi besidder, når vi vil arbejde på at opnå større mental sundhed.
Med en høj grad af begribelighed kan vi hurtigere begribe stimuli fra den situation, vi står i, hvilket medvirker til, at vi hurtigt kommer tilbage i mental balance. Dette gør, at vi i højere grad vil bevare en oplevelse af sammenhæng i vores liv, fordi vi opfatter det, der sker omkring os, som en positiv og naturlig del af livet.
Faktisk kan opmærksomhedstræning bruges til at øge vores begribelighed, da vi herigennem træner evnen til at være opmærksomme på de stimuli, vi møder, samt at se de forskellige stimuli i et ændret perspektiv. Opmærksomhedstræning og meditation kan du læse mere om her.
Håndterbarhed i hverdagen
Håndterbarhed handler, som nævnt, om at have ressourcer til rådighed, som man kan trække på, når en svær situation rammer os. For eksempel at blive opsagt på jobbet. For at håndtere den stress, som opstår, kan det hjælpe os meget, hvis vi har støttepersoner omkring os, som kan hjælpe med at navigere i situationen. Bare det, at nogen lytter til vores svære situation, giver enorm støtte og hjælper med at håndtere stress.
Men hvilke ressourcer findes der ellers, som man kan gøre brug af?
Ja, der findes mange. De ressourcer, jeg vil gå nærmere ind på, er mindfulness, yoga, naturen og håndværk.
Mindfulness som ressource
Mindfulness er en ressource, som du gradvist kan opbygge over tid. Det er fejlagtigt at tro, at man kan lære mindfulness på et par uger og så allerede gøre brug af ressourcen. Mindfulness er en måde at være på, og det tager tid at lære.
Gennem mindfulness øver man sig i gradvist at blive mere til stede i nuet – det, man kalder at være nærværende. Når du aktivt kan gøre noget for at blive mere til stede i nuet, kan du også bedre koble af fra dine tanker om fortid og fremtid – grublerier og bekymringer.
Du træner denne evne til at være i nuet gennem opmærksomhedstræning. Læs gerne mit blogindlæg om opmærksomhedstræning.
Mindfulness er en investering i dit helbred, ligesom fysisk træning er en investering i dit helbred. En investering, som på mange måder kan sammenlignes med at investere langsigtet i aktier. Dit afkast kommer gradvist over en lang årrække. Jo længere tid du investerer i at praktisere mindfulness, jo stærkere bliver din krop og dit sind, så du får større udbytte af ressourcen til at modstå eksempelvis stress.
Før du for alvor kan få et udbytte af mindfulness, er der dog en række forudsætninger, som er vigtige at lære om. En vigtig forudsætning er accept som du kan læse mere om her.
Meningsfuldhed
Meningsfuldhed er sandsynligvis det vigtigste af de tre elementer for at skabe en større oplevelse af sammenhæng. At du bruger din hverdag på noget, der giver mening for dig, er helt essentielt for vores sundhed, især den mentale.
Nøglen til meningsfuldhed
Nøglen her er at se problemer som udfordringer. Hvis vi står over for en række problemer, der skal løses for at komme tættere på det, vi synes er meningsfuldt, giver det mere mening at investere tid og energi i disse problemer.
Lad os sige, at du er en studerende, som synes, det er virkelig hårdt at bruge tid på at læse bøger og skrive opgaver. Det tager faktisk enormt meget af din energi at gøre det – så meget, at det stresser dig.
Du kan vælge at se dette som et problem, der truer dig. Et problem, der skaber mistrivsel for dig. Et problem, der ikke hjælper dig med at have det godt.
Hvad der kan hjælpe dig, er at overveje, hvorfor du egentlig studerer det, du gør. Hvad driver dig, og giver det overhovedet mening for dig at studere?
Det er ikke nødvendigvis studiet i sig selv, der skal give mening for dig. Det kan også være det sociale studiemiljø, der skaber mening for dig. Eller måske indeholder uddannelsen en række emner, som giver mening for dig at engagere dig i, og som du synes er spændende?
Udfordringer i stedet for problemer
Hvis du finder en eller anden form for mening i det, du laver, kan du vælge at se dine problemer som udfordringer frem for byrder. Dette skift i din mentale indstilling gør en kæmpe forskel. Hvis vi ser problemer som udfordringer, vil de i stedet være små forhindringer, vi kan overvinde. Forhindringer der gør os stærkere hver gang vi kommer igennem dem. Som fremmer vores udvikling og ruster os bedre til at tage imod større udfordringer.
Med denne indstilling kan du virkelig øge din følelse af meningsfuldhed. Fordi alle problemer du løser fremmer din udvikling. Jo bedre du bliver til at løse problemer og tage imod nye udfordringer, desto bedre vil du også være til at håndtere de stressorer, der skaber mistrivsel for dig.