Min personlige rejse til større mental sundhed

Få inspiration til at udnytte simple kilder til at skabe større ro og bedre mental sundhed i dit liv, så du kan håndtere stress. Jeg fortæller om min egen erfaring og rejse mod større ro. Min intention er at du kan bruge min erfaring som inspiration til at komme igang med at træne ro. Jeg vil gennemgå nogle meget basale redskaber, heriblandt; Gåture, mindfulness, yoga og håndværk

Gåturen

I sommeren 2015 tog mit liv en drejning, hvor jeg var nødsaget til at finde nye kilder til at opnå ro. Det første jeg gjorde, var at afsætte tid til at gå nogle lange ture. Jeg var overrasket over, hvor simple de tiltag var, som jeg skulle gøre, for at reducere mit stressniveau.

Et nyt frirum

Gåturen gav mig et frirum, som kunne lette toppen af mit stressniveau. Jeg husker hvor svært det faktisk var at overvinde frygten for at gå en tur alene. Det var noget nyt, som jeg ikke var vandt til, og der var en angst i mig, som skulle overvindes, for at jeg kunne begynde på denne nye vane. Sidenhen er jeg blevet klar over, at bag hver ny vej man tager i livet, venter der en smule frygt eller angst, som skal overvindes. Men efter lidt tid forsvinder frygten, og så bliver vanen en del af ens nye hverdag.

For mig, var gåture noget man gjorde sammen med andre. Jeg følte mig meget underligt til mode når jeg gik rundt alene og faktisk lidt ensom. Som om det var forkert og for simpelt, bare at gå rundt uden noget formål. Men det var et fantastisk skridt mod større ro, at jeg begyndte at give mig selv en daglig gåtur, hvor jeg ikke gjorde andet end at gå. Det gav et rum, hvor jeg kunne begynde at reflektere over min situation, hvor jeg var sygemeldt fra mit studie.

Den populære løbetur

Førhen benyttede jeg mig af løbeturen, hvis jeg skulle ud af min lejlighed for at få noget luft. Det var meget lettere at løbe, fordi så mange andre mennesker løb rundt i gaderne. For mig føltes det mere ”rigtigt” at løbe en tur. Når man har et meget højt stressniveau, er det dog ikke det bedste for kroppen at tage en løbetur. Det er simpelthen for intenst for kroppen, at lave den form for fysisk aktivitet, når kroppens alarmsystem er i det røde felt. Derfor droppede jeg løbeturen, til fordel for den rolige gåtur. Et valg jeg aldrig har fortrudt.

Det har undret mig, hvorfor løb er så populært, når det kommer til at øge ens sundhed sammenlignet med at gå. Det virker, som om der er stor konsensus omkring, at træning, og dermed løbetræning, er den rigtige vej til sundhed, herunder også styrketræning. Denne tanke har dog udfordret mig, da jeg skulle til at arbejde med min kropslige stress. Jeg var nemlig skolet i at bruge fysisk træning til at arbejde med mine sundhedsproblemer.

Fysisk træning kan ikke stå alene

Men hvad jeg over en årrække oplevede, var, at fysisk træning ikke kunne stå alene, når jeg skulle arbejde med stress. Jeg fik gang på gang tilbagefald i mine kropslige stresssymptomer, fordi jeg udelukkende havde fokus på styrketræning, løbetræning og at træne mig op til at dyrke den sport, jeg førhen kunne lave. Den disciplinerede træning fungerede ikke længere. Derfor blev gåturen en ny begyndelse for mig, hvor en mindre resultatorienteret træningstilgang langsomt voksede inden i mig.

Gåturen blev en øjenåbner

Samtidig åbnede gåturen for min store interesse i friluftsliv og natur. Den åbnede også for en mere nærværende og helhedsorienteret tilgang til at skabe mit eget velvære. Derfor begyndte jeg langsomt at interessere mig for, hvad mindfulness var for noget.

Mindfulness – en vej til noget simplere

Mindfulness er en vej til noget simplere. Når man er opmærksom på det, som sker omkring en eller inden i sig selv, her og nu, er man mindful. At bruge mindfulness til at opnå en stærkere sundhed er en tålmodighedstest i sig selv. Netop tålmodighed er også en af kerneværdierne i mindfulness.

Det simple er det svære

Det er meget simpelt at dyrke mindfulness. Læg mærke til rytmen af din vejrtrækning eller til, hvordan kaffen smager, når du drikker den, så er du i gang. Det virker nemt, men for mange bliver det svært, når de skal gentage dette kontinuerligt dag efter dag i 20 minutter ad gangen. Specielt når man indser, efter at have gjort det i 2 uger, at der faktisk ikke nødvendigvis sker den helt store forandring.

Langsom, men stabil forandring

Men forandringen sker faktisk – den sker bare så langsomt, at det er svært at opdage. Vores opdragelse, hvor resultater på ens sundhed ofte skal ske meget hurtigt, har gjort os mere utålmodige, når det kommer til at forbedre vores sundhed. Når vi dyrker mindfulness, må vi lære at acceptere, at resultater ikke altid kommer med det samme. Nogle gange gør de, men ofte sker det meget langsomt.

Mindfulness er at plante et frø

Det er lidt ligesom at plante et frø. Man vander det i mange uger, før man overhovedet kan se, at der sker noget. Men på et tidspunkt kommer der et lille skud, som kan give os et kæmpe boost af motivation. På trods af, at det er et meget lille skud, som har taget os utallige uger af tålmodighed at hjælpe til at vokse.

Derfor begyndte jeg med mindfulness

Jeg begyndte at bruge mindfulness, fordi jeg manglede et redskab til at håndtere min kropslige stress tilstand. Da jeg begyndte at bruge mindfulness, havde jeg været syg af stress i halvandet år. Når jeg ser tilbage, ville jeg ønske, at jeg var gået igang noget før. Men jeg er glad for at jeg kom i gang.

Jeg manglede et nyt værktøj

Det skete ret pludseligt at jeg startede med at anvende mindfulness. Jeg var i en periode af mit liv, hvor jeg følte mig temmelig magtesløs. Jeg havde gået til psykolog i knap et år og fået meget hjælp, til at håndtere min stresstilstand. Men psykologen sagde, at der ikke var mere han kunne hjælpe mig med, hvad angik at håndtere stress.

Men jeg følte mig ikke rask, jeg havde forsat store problemer med at få en min hverdag til at fungere.

Skepsis omkring mindfulness

Mindfulness havde altid været noget, jeg så på med stor skepsis. For mig var det noget underligt spirituelt noget, som jeg ikke havde lyst til at gå nærmere ind i. Det eneste der gav mening for mig, når mit velvære skulle plejes, var fysisk træning, for at give mig selv et mentalt energi boost. Det var aldrig faldet mig ind, at mental træning med mindfulness teknikker, kunne have en markant effekt på mit helbred.

Så jeg begyndte at søge efter mindfulness på google. Jeg fandt hurtigt nogle korte meditationer, hvor jeg i et par minutter blev guidet til at lægge mærke til min vejrtrækning, sammen med lyde af havet. Det var svært. Men alligevel blev det starten på noget nyt.

Mindfulness kræver disciplin

Jeg havde altid været meget målrettet når det kom til fysisk træning. Jeg havde en forestilling om at pleje af mit helbred, udelukkende skulle ske ved målrettet at stræbe efter tydelige resultater. Men det var også denne målrettethed efter resultater, som udgjorde et problem for min mentale sundhed og som medvirkede til at jeg udviklede kropslig stress.

Målrettetheden udnyttede jeg dog, til at komme i gang med at lære om mindfulness gennem disciplineret mental træning. Jeg søgte lidt mere på nettet, og faldt over bogen ”Lev med livets katastrofer”. En bog som jeg nu, otte år senere roligt kan sige, har været et stort bidrag til mit helbred.

Mindfulness Baseret Stressreduktion (MBSR)

Bogen var let for mig at forstå, fordi den præsenterede mig for et mindfulness program, hvor mindfulness skulle læres gennem regelmæssig mental træning. Jeg fulgte det 8-ugers program som var i bogen, og stille og roligt blev mindfulness en del af mit fundament til at håndtere stress.

Det foreslåede træningsprogram hedder ”Mindfulness Baseret Stressreduktion” (MBSR). Programmet er udviklet af amerikaneren Jon Kabat Zinn, som forsker i molekylærbiologi. Han havde oplevet hvilken effekt yoga og meditation havde på ham, mens han studerede. Derfor valgte han at udvikle et program, som tager alle de religiøse elementer ud af filosofien bag yoga og meditation, for at udvikle et program, som er mere vestligt orienteret, mod den naturvidenskabelige tankegang.

Dette talte i høj grad til min naturfaglige forståelse, som jeg har opbygget i den tid jeg har studeret medicin og idrætsvidenskab.

Fundamenterne i mindfulness kan du bruge som redskaber i din hverdag, til at tackle stress. Jeg er igang med at skrive mere om fundamenterne. Dem kan du læse om her;

  • accept
  • at give slip
  • ikke at dømme/vurdere
  • tålmodighed
  • et åbent sind
  • tillid
  • ikke-stræben. 

En stor del af mindfulness, er at lave blid Hatha yoga. Derfor kom det langsomt og naturligt til mig, at begynde at dyrke yoga.

Yoga

Når man har kropsligt stress (også kaldet BDS), er det bedste, man kan gøre, at arbejde med smerter og spændinger i kroppen. Her blev yoga et helt naturligt redskab for mig. Jeg er ikke uddannet i yoga, men jeg har meget erfaring i at udøve det. Dertil har jeg en uddannelse, hvor jeg har lært at arbejde med kropsbevidsthed og instruere i øvelser. Den type yoga, jeg laver, vil jeg kalde en kombination af hatha yoga og yin yoga.

Udstrækning kan blive til yoga

Yoga startede for mig som udstrækning. Jeg lavede et udstrækningsprogram med fokus på at strække de største muskelgrupper i kroppen, herunder lår, læg, balder, hoftebøjer, lyske, lænd, siden af kroppen, ryg (den store latissimus dorsi), nakke, skuldre og arme.

Hver aften begyndte jeg at lave disse stræk, fordi jeg mærkede, at det hjalp mig til at falde i søvn. Jeg bruger minimum 30 sekunder i hvert stræk, gerne længere, og jeg holder fokus på min vejrtrækning, mens jeg er i strækket.

Yoga afhængig

Jeg vil nærmest sige, at jeg nu er afhængig af disse stræk. Ofte kan jeg ikke falde i søvn, medmindre jeg har lavet øvelserne. Typisk mediterer jeg først i cirka 10 minutter, inden jeg skal sove, for at mærke hvordan min krop har det, og hvor uroen i min krop sidder. Herefter kan jeg bevidst begynde at lave dybe stræk i de områder af kroppen, hvor uroen befinder sig.

Yoga er heldigvis en af de bedre ting at være afhængig af.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top