En opmærksom vej

Oplever du, at stress bliver et større og større problem for dig? At hverdagen er fyldt med larm, støj og travlhed, som du ikke kan håndtere?

Og kan du lide at træne for at styrke din sundhed?

Det er min erfaring, at det hjælper, at vi lærer at styre vores opmærksomhed, ved at træne den.

Fordi vores opmærksomhed er en ressource, som vi er nødt til at bruge hensigtsmæssigt, hvis vi vil leve et liv i balance. Hvis du kan arbejde med din opmærksomhed, får du et solidt afsæt til at håndtere stress.

Det sker ikke på en enkelt dag. Men det sker over tid. Ligesom med alt andet træning.

Jeg har oplevet opmærksomhedsproblemer og stress på egen krop og sind. Og så brænder jeg for at undervise i mental sundhed.

Derfor formidler jeg min erfaring videre, for at lære dig at anvende mindfulness og opmærksomhedstræning, til at håndtere stress.

Det gør jeg ved at give dig viden om mindfulness og hvor du kan finde relevante redskaber og kurser.

Jeg laver også mine egne guides baseret på min personlige erfaring med stress og opmærksomhedstræning.

Klik ind på min blog og læs meget mere.

Jeg startede med at studere medicin i 2½ år ved Aarhus Universitet. Men stoppede, fordi det ikke gav mening for mig.

Derfor tog jeg et år på højskole, for at finde en ny retning.

Efter mit højskoleophold, vendte jeg tilbage til Aarhus, og færdiggjorde min bacheloruddannelse i Idrætsvidenskab.

Fordi jeg gerne vil skabe sundhed ude i samfundet.

For at reducere mit stressniveau har jeg fordybet mig i mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR), meditation og yoga. Min praksis har foregået i 8 år, og jeg vedligeholder og udvider den dagligt.

Jeg håber, du vil bruge bloggen.

Ved spørgsmål til mig og hvad jeg laver er du velkommen til at kontakte mig på: Nikolaj@heltrolig.dk

Så skriver jeg tilbage til dig.

Scroll to Top